Handicap 8. Juli 2021

8. juli 2021 22:43 , af Anders Vejby

Handicap på en torsdag - det går direkte i historiebøgerne. Det er mig bekendt ikke sket før, og det dækker stort set hele den nyere tidsregning.

Der var 11 roere der var tilstrækkeligt forandringsparate til at tage den udfordring op. Desværre mistede Esther & Mette Marie modet i aftenens eneste toer og kom alligevel ikke til start. Bølgerne var også lidt udfordrende for flere af os, og selv Merete havde en vandgang i sin kajak - som også var et friskt valg i aften. Tættest på den halve time - men ikke under var Krogsager i tiden 30:19. Dernæst kom Rolf (31:08) og Ask (31:31) på de efterfølgende mere speedy tider. Vil også lige nævne Nicolaj, som roede i tiden 31:49. Det er godt roet i dag, og Nicolaj tog med den tid også aftenens 25 point. Rolf og Ask tog dagens hhv. 2. og 3. plads. Skovgaard udeblev i aften, og kunnen derfor ikke forsvare sin 2. plads. Rolf (181) bevarer naturligvis sin 1. plads. Men på 2. pladsen har vi nu undertegnede med 159 point skarpt forfulgt af Nicolaj (154), som sikkert ikke har tænkt sig at parkere på den placering.

Jens Ole ofrede sin deltagelse i aften til fordel for bagningen (eller bagerstoppet hos DanCake). Tak for kager - nok det største udvalg der er præsteret til dato, og i antal (alene) en sønderjyde værdig. Et lille hint til næste gang du vil sætte Dancake's samlede værker til livs: Prøv at smide 4 af dine favorit Dancake's (Citronmåne er obligatorisk) i din røremaskine sammen med 4 spsk jordbærmarmelade, 4 spsk kakaopulver og en skvæt rom-essens. Rul massen til kugler og vend dem i dit favoritdrys. Så er der super romkugler :-)

I næste uger er vi tilbage ved onsdag, og det er den sidste runde inden vi holder 3 ugers sommerferie (ugerne 29, 30 og 31).

Resultaterne fra i dag er vedlagt.

Vedhæftede filer