Kunne du tænke dig at blive medlem af MKC?
Åbent hus søndag den 9. marts 2025 kl 12.00-15.00
Her vil du få en introduktion til klubben og kajaksporten samt mulighed for at ansøge om optagelse på et af vores begynderhold. Her vil du også modtage info om hvordan du skal betale 500 kr i depositum.
MKC begynderinstruktion 2025
Følgende hold og datoer:
Hold 1 mandage den 19. maj, 26. maj, 2. juni + den 11. august og 18. august
Hold 2 tirsdage den 20. maj, 27. maj, 3. juni + den 12. august og 19. august
Hold 3 torsdage den 22. maj, 5. juni, 12. juni + den 14. august og 21. august
Holdene begynder maj / juni måned med tre instruktionsaftener (kl. 18-22) for hvert hold, hvor de helt grundlæggende roteknikker introduceres.
Herefter er der KM-roning ifølge med erfarne roere hen over sommeren. Her skal begynderne selv løbende sørge for at melde sig til og sørge for få roet mindst 75 km inden instruktionen fortsætter i august – vigtig at 'få km i armene'.
I august måned følges op med endnu to instruktionsgange, hvor der indøves mere roteknik.
Instruktionsgangene i juni og august er obligatoriske, ligesom der er krav om at opnå et vist antal roede km i løbet af sommeren.
Instruktionsforløbet afsluttes først det efterfølgende forår, hvor bevis for gennemført instruktion (IPP2) kan udstedes.
Pris for deltagelse i begynderinstruktion
For optagelse på et begynderhold skal der indbetales 500 kr i depositum – dette blev vil senere blive fratrukken det første års kontingent.
Du er først sikret en plads på et af holdene når depositum er betalt.
Prisen for deltagelse i MKC’s begynderinstruktion (incl. første års kontingent samt evt. udstedelse af IPP2-certifikat) er endnu ikke fastsat for 2025.
Kontingent vil blive opkrævet hos begynderne til betaling ca. 1. april.
Har du roet før?
Alle kajakroere med erfaring fra tur-og kapkajakker kan blive medlem af MKC. Afhængig af erfaring er der forskel på proceduren for optagelse. Har du kun erfaring med havkajak, skal du søge optagelse som begynder.
Hvis du er aktiv roer med IPP2 bevis i tur/kap-kajak kan du indmeldes direkte. Du skal skrive til kasserer@mkc-kajak.dk med oplysning om navn, adresse, IPP2 nummer, mobil, mailadresse, fødselsdato og -år. Har du IPP2 bevis i havkajak, skal du deltage i begynderinstruktion for at blive optaget som medlem af MKC.
Hvis du er tidligere roer og eventuelt overflytter fra anden klub, men er uden dokumenteret roerfaring, skal du efter nærmere aftale aflægge svømmeprøve, samt bevise roteknik svarende til IPP1 i tur-/kapkajak overfor en instruktør.
Start med at skrive til kasserer@mkc-kajak.dk med oplysning om navn, adresse, evt. klub, roerfaring, mobil, mailadresse, fødselsdato og -år.
Du er friroet efter at have roet 75 km. Hvis du ønsker IPP2, skal du aflægge samtlige prøver for at kunne få IPP2 certificering fra MKC. Du kan læse mere om reglerne for IPP1 og IPP2 her.
Hvis du ingen erfaring har, men ønsker at lære at ro, skal du gennemgå MKCs begynderinstruktion.
Bemærk at MKC kun har tur- og kapkajakker. Hvis du ønsker at ro havkajak skal du finde dig en anden klub.
Leje af lokaler og kajakker
Sikkert på grund af klubbens skønne beliggenhed får vi rigtig mange forespørgsler på leje lokalerne eller leje af kajakker i forskellige sammenhænge.
MKC tilbyder desværre ingen af delene, og der bliver ikke dispenseret herfra.