Det er i dag Fandens fødselsdag, og vejret taget i betragtning har den herre (m/k) tilsyneladende opført sig hæderligt. Lidt god vind fra nord, men sol og kun små bølger. 21 roere fordelt i 20 kajakker var der med i aften. Maja var debutant - ihvertfald i MKC. Det samme kan man ikke helt sige om Antonio og Steen, som også debuterede i dette års Handicap i aften - dem har vi vist set før :-)
Startende i gruppe 4, men afsluttende i gruppe 5 stil, kom Thorbjørn rundt i den hurtigste tid (27:20). Næsthurtigst var den debuterende ekvipage med Mette Marie & Steen i tiden 27:41. Om Steen er en stærkere roer eller en større motivator ved jeg ikke, men tiden er ca. 1½ minut hurtigere, end hvad vi har set i "Mette Marie & Ove" konstellationen. Tredje hurtigst var i aften Klaus i tiden 28:18. Jette var ca. 1½ minut hurtigere end planlagt i aften, og fik derfor de 25 point. I præcis samme tid kom Henriette i mål, men da forventningen til Henriette var lidt højere end for Jette, blev Henriette altså henvist til andenpladsen og 24 point. Krogsager tog tredjepladsen og de 23 point.
Resultatlisten fra i aften er vedlagt, og deri er der også lidt illustrativ vejledning til hvordan man bedst muligt hjælper tidtagningen ved at "gøre sig lidt til" ved målpassagen ;-)
Tak til Gitti for kagen i aften!
Vi ses - mindst alle sammen - næste onsdag!