MKC´s historie

Skrevet af Jørn Jensen

Stiftelsen

Marselisborg Kajak Club blev stiftet af pionererne indenfor århusiansk kajaksport,- H.C. Eriksen, Johs. Praëm og Kaj Thuesen, 1. November 1928.

Ideen opstod ved en ren tilfældighed. På en spadseretur langs stranden mødte H.C. Eriksen i sommeren 1928 en meget alvorlig ung mand, som var i færd med at søge ly til sin kano.

På stranden lå en række fartøjer (kajakker), som af vejr, vind og vandaler havde været udsat for overlast. Den unge mand havde af enkefru Langballe i villa Varna (i dag sammenbygget med Hotel Marselis) fået lov til at opføre et ”hus” til sin kano. Men da fruen senere blev forespurgt, om der måtte opføres et hus, så der også var plads til kajakkerne, fik enken ”kolde fødder” og trak sin tilladelse tilbage. H.C. Eriksen fattede straks, at den unge mand, Johs. Praëm, havde et problem, og heri så han en udfordring og opgave. Det måtte være et anliggende for Århus Kommune. Uden en klub kunne man ingen vegne komme.

Fint skulle det være – en af grundene hertil var, at kongefamiliens sejlbåd (en 12 m) med navnet ”Rita” om sommeren lå for svaj foran klubben, når de besøgte Marselisborg Slot, så man dannede en klub med ”C” - M.K.C - på stranden ved Varna.

  1. C. så i Praëm en omhyggelig og dygtig bureaukrat, og fik ham skubbet ind som formand for klubben. H. C. tog sig selv af de mere praktiske sider af sagen. Han var en glimrende provokatør og iscenesætter, som forstod at udnytte medlemmernes evner. Og sidst, men ikke mindst: Han formåede at få byens vise fædre i tale. 

Projektet vandt gehør på rette sted, og skovrideren stillede på byens vegne en grund til disposition, hvor man byggede det første kajakhus med plads til 12 kajakker.

 

Henter billeder...

MKC's bestyrelse 1931.

I midten ses klubbens formand og medstifter, assistent J.D.H.Praëm, flankeret til højre af modehandler H.C.Eriksen. Også medstifter og klubbens idrætsleder. I den hvide skjorte J.Baunsgaard, der også var med fra starten. Øverst ses skræddermester Heinrich Jensen, der året efter blev klubbens anden formand. Bagerst med briller, cigarfabrikant Kai Thuesen, der allerede i 1919 stiftede Århus første kajakklub, Riskov Kajakklub. Denne klub var ikke levedygtig og Thuesen meldte sig (selvfølgelig) ind i MKC. Kai Thuesen var også kajakkonstruktør. Han byggede i 1914 sin første kajak. Thuesen er også manden bag de fire delfiner, udskåret i træ, der nu hænger under loftet i vores nye klubhus.

De første huse

Det første kajakhus, et lille hus i traditionel stil med gavlen mod havet, kunne rumme 12 kajakker. 

Men det viste sig hurtigt, at dette hus blev for småt, derfor gik man i gang med at bygge en tilsvarende hytte ved siden af den første. De to hytter forbandtes med et tag, så der opstod et rum, der anvendtes som opholdsrum. Herved fik klubben også en social funktion.

 

Henter billeder...

MKC's klubdragt. Foto'et er fra ca. 1934.

Læg mærke til MKC-monogram på både skjorte og kasket. Hvid skjorte, hvide bukser (og hvide sko skulle jeg hilse at sige!). Og så roes der med slips.

Selv om der nu var 24 pladser, slog faciliteterne ikke til.

I begyndelsen af 30’erne gik man i gang med tanken om et nyt og større hus. Klubbens formand hed i mellemtiden Heinrich Jensen og han var bygningskonstruktør. I samarbejde med ham og et medlem, ingeniør og bygningskonstruktør Svend Smith-Hansen blev planerne realiseret. Byggeriet påbegyndtes i 1932. Først blev hovedhuset opført med omklædning og opholdsfaciliteter.

 

Henter billeder...

Afholdelse af danmarksmesterskaberne 1935?
Klubhuset som det tog sig ud efter tilbygningen. Den nye hovedbygning i 2 etager med veranda forblev klubhus frem til 1998.

De gamle eksisterende hytter fungerede som bådrum.

 

Henter billeder...

Hyggestund på taget af klubhuset 1938

En herre ved navn Lars Eriksen har fundet og sendt os et foto af en hyggestund fra 1938 fra det gamle Kajakhus. Hans farfar var klubbens stifter H.C. Eriksen. 

Striden

I 1935 begyndte sammenholdet at knage. H.C. havde økonomiske interesser i projektet. Ikke sådan at forstå, at han ville tjene penge på M.K.C,  men han havde løbet en risiko ved at kautionere for banklånet til det nye hus' opførelse. 

  1. C. ser sig selv og Praëm som stridens modparter. Konklusionen udmønter sig i at H. C. tog sit gode tøj og gik (for en periode). Praëm trådte til – og (sagde H. C., da han vendte tilbage) stod genvordighederne igennem og kronede til sin ros projektet med held, om end det varede lidt længe. Selv sagde Praëm: Altafgørende var sammenholdet og iveren efter at gøre en indsats blandt medlemmerne.
  2. C. var sidst i 30’erne aktiv igen. Han projekterede selv bådhuset. Selve byggeriet forestod en pensioneret tømrermester Øvlisen med bistand fra klubbens medlemmer.

Klubhuset – som blev fjernet i efteråret 1997 - stod færdigt i 1937. 

Århusiansk kajaksports anonyme far var kajakkonstruktør, Kaj Thuesen. Han stiftede i 1919 Risskov Kajakklub. Desværre var den ikke levedygtig. Klubben gik i opløsning først i 20’erne. Herefter blev Kaj Thuesen på et tidligt tidspunkt optaget af arbejdet i M.K.C. Han var aktiv ved opførelsen og udsmykningen af de første kajakhytter, hvor fire delfiner, udskåret i træ, var genstand for megen beundring. Delfinerne findes stadig som udsmykning i det nuværende hus.

Klubbens sorte kapitel

Sidst i 60’erne var der liv i klubben, men desværre ikke i sportslig henseende. Roaktiviteten var på et minimum. Man stod tilbage med et klubliv, der ikke havde meget med kajakroning at gøre. I 1968 mærkede man for alvor, at det gik ned ad bakke for klubben, stadig færre medlemmer og dalende aktivitet i såvel den ene som den anden henseende. Dog mobiliseredes medlemmerne til en arbejdsindsats omkring klubbens 40 års jubilæum i 1968 – det var i denne anledning, at Ceres Bryggeriet skænkede klubben en ”Struer” kaproningskajak af mærket ”Hunter”, som klubben stadig har (ligger på Brabrand Rostadion). Intet formåede imidlertid at skjule, at aktiviteterne dette år var en slags sidste krampetrækninger, en afslutning, der lignede et nært forestående - alt for tidligt - endeligt. I 1970 var der tre aktive medlemmer tilbage i medlemskartoteket og en del passive. Materiel og hus var i en sørgelig forfatning.

1971 bragte ud over en mindre medlemstilgang ingen væsentlig ændring af forholdene. Men de få, der var tilbage, nægtede at give op. En dag løb Sven Erik Bruun og Lars Bønløkke tilfældigvis på hinanden i klubben. De dystre udsigter for klubben blev drøftet. Det viste sig, at begge havde gjort sig tanker om, hvordan forholdene kunne vendes til det positive. De fandt frem til grundtrækkene for en langtidsplanlægning, samt hvordan de skulle skaffe midler til at gennemføre planerne.

Det var hårdt arbejde, der ventede forude. Man begyndte i det små at reparere bådene. I foråret 1972 gik jagten på nye medlemmer for alvor ind. Her fik klubben en kærkommen hjælp fra kajakklubben Viking, som bistod med propaganda og igangsættelse af en instruktørordning.

I perioden 1972 til 1978 blev der udført gennemgribende moderniseringsprojekter, som f.eks.: Nye baderum, toilet og omklædningsfaciliteter, udført af entreprenørfirmaet Ejnar Mikkelsen. Medlemmerne lavede selv nyt køkken, fjernede gamle vægbeklædninger, isolerede og opsatte nye vægge, vinduer blev udskiftet med termoruder osv. osv. Medlemmerne knoklede for alvor på med det fælles mål, at styrke sammenholdet og kammeratskabet. Og det lykkedes til fulde: Ved klubbens 50 års jubilæum i 1978 funklede huset (næsten som nyt) og medlemstallet nærmede sig de 100.

Den nye æra

I 1979/80 renoverede en beskæftigelsesgruppe fra Århus Kommune klubbens underetage og klubben blev gældfri. Det var fra midt i 80’erne ikke længere nødvendigt at lave propaganda for at hverve medlemmer. Fra midt i 80 til først i 90’erne voksede medlemstallet til ca. 250. Det var blevet populært at ro kajak. Så opstod problemet igen, som i 20’erne: Pladsmangel. Og endnu en gang var huset ikke tidssvarende.

 

Henter billeder...

Isvinteren 1987

Der var engang, hvor en vinter var en vinter, og mænd var .... drenge.
Fra venstre: Flemming Frederiksen, Finn Poulsen, i vandet Per Hjort, og endelig Erik Steen Jensen. Ja! Det er ham - den - Per. Happy Bodypaint Paryk Per! Erik Steen og Finn er begge stadig aktive i klubben. Flemming (Carsten Frederiksen's søn) er flyttet fra byen. I 1987 roede man stadig med nostalgi-pagajer af træ, og rohandsker var noget nymodens, som endnu ikke var særligt udbredt.

I 1992 besluttedes på en generalforsamling at nedsætte et byggeudvalg, som fik til opgave at henvende sig til Århus Kommune vedr. byggetilladelse til nyt klubhus.

Byggetilladelsen kom hurtigt i hus, men det kneb lidt med økonomien. Først i 1997 blev vi tilgodeset af Århus Kommune med et tilskud. Lokale og Anlægsfonden gik ind og støttede projektet, og klubben havde selv en pæn opsparing til byggeriet.

1997/98 var en hektisk og travl periode for byggeudvalget. Byggeriet skulle påbegyndes oktober 1997 og skulle stå færdigt ved sæsonstart 1998. Huset skulle være nøglefærdigt, og en arkitekt blev sat på projektet. Arkitekten var/er Michael Klinge, Århus, og hovedentreprenøren var tømrermester Kurt Hedemann, Auning.

Det lykkedes at få huset færdigt (minus udvendig maling) til standerhejsningen den 25. april 1998.