Meget skulle falde på plads i aften. Tordenvejret skulle overstås, regnen skulle gerne stoppe, færgen skulle følge sejlplanen og håndboldkampen skulle køres i garagen. Det lykkedes alt sammen, og 15 kajakker kom til start. Vandet så på afstand godt ud, men lidt tættere på var det lidt forstyrret af færge og både. Undertegnede skulle blot bruge to tag i vandet for at konstatere at bådvalget fra start var galt, så fik hurtigt nedgraderet inden afgang. Måske Martin og Richard skulle have valgt samme taktik og ad den vej have undgået den indlagte dukkert. Martin fik makkerhjælp af Jens Ole, og kom hurtigt videre. Det blev ikke til makkerhjælp for Richard, som valgte at udgå. Det betød så omvendt at der var lavet kaffe da vi andre kom ud af badet - Go' stil!
Thorbjørn og Esben fik lov at batle om den hurtigste tid, og i den kamp fik de begge forbedret deres bedste tid denne sæson. Hurtigst var Esben med ny sæson rekord 24:48, ét sekund før Thorbjørn. Erik Steen fik dagens tredjehurtigste tid (26:25). Rolf fik også forbedret sin bedste tid denne sæson (med 20s), og fik aftenens 25 point. Henriette forbedrede sin rotid med 40 sekunder og fik derved 24 point, og på tredjepladsen målt på tildelte point var det Nicolai med 23 point baseret på en 18 sekunders forbedring af hans rotod. Afstanden fra dens samlede tredjeplads til førstepladsen er i aften blevet reduceret fra 34 til 21 point, så konkurrencen er blevet skærpet.
Vi prøver igen i næste uge - igen med start 19:15.