Det er så uendeligt meget nemmere, når man husker at starte videoen til tidtagning. Det lykkedes denne gang.
19 deltagere fordelt i 18 kajakker fandt vej igennem horderne af DHL-soldater, og fik i aften nærmest optimale robetingelser. Der var derfor også 8 af deltagerne der fik forbedret deres bedste tid denne sæson. Den bedste tid roet i år blev også trykket med 5 sekunder i aften, så den nu hedder 24:39. Den stod Esben for (igen), og igen skarpt forfulgt af Thorbjørn. Den tredjebedste tid (25:56) gik til Finn. Max måtte desværre udgå med en knækket rorline i aften, men fik efter kajakskifte efterfølgende hjulpet lidt med føringer i feltet.
Inge Birthe fik aftenens 25 point, og hendes selskab fik tilsyneladende sat noget fart i Jette, som optjente 24 point. Når man tager i betragtning, hvordan snakken mellem Inge Birthe og Jette gik lystigt, hver gang jeg mødte dem, så tænker jeg der er potentiale til endnu mere hos dem. Trods en lidt rolig start (jeg kunne følge med til første vending) fik Richard (og Jan) senere i løbet bedre fart i kajakkerne, og Richard opnåede de 23 point.
Til orientering er der tre runder tilbage i årets Handicap turneringsprogram. Afstanden fra den førende til nummer to blev i aften reduceret med ét point, så den nu er sølle 7 point. Lidt længere er der ned til tredjepladsen. Med tre runder tilbage, har alle potentielt muligheden for at høste 75 point, inden vi stopper. Set i det lys, kan selv jeg vinde i år - forudsat at der er en god håndfuld af jer der ligger foran mig, der fremadrettet kaster sig over paddletennis, kurveflet, tværfløjte eller andre sysler onsdag aften. Men det sker forhåbenlig ikke :-)
Vi ses næste onsdag, og til årets begyndere; det er ved at være sidste chance for at prøve at være med til Handicap i år. Det er ikke farligt!