Handicap 4. september 2019

4. september 2019 22:08 , af Anders Vejby

Slut med sol, sommer og fladt vand - og slut med solskinsroere. Tilbage var den hårde kerne på 17 roere fordelt på 14 kajakker. Men den hårde kerne inkluderede i aften 6 begyndere og herunder 5 debuttanter. Superflot af dem at trodse bølger og regnvejr. Et par stykker af dem fik da også en tur på den blå hylde. Teknisk set var Jesper tur i vandet på målstregen, så uden betydning for hans rotid, mens Lasse's vandgang indtraf få høfter før målstregen. Der var forskel på håndtering af bølgerne hvor nogle bare er bedre til at surfe afsted end andre. Det ses tydeligt på tiderne i aften. Hurtigst var den rutinerede toer konstellation med Terese og Krogsager i tiden 25:53. Det er kun 6 sekunder langsomere end Krogsagers bedste solotid - som er lavet på fladt vand. Næsthurtigst var Max (27:07) - altså 1:14 senere - og det er endda uden at vende kajakken på længdeaksen denne gang. Tredjehurtigst kom kort efter Rolf (27:13) i sit forsvar af 1. pladsen. Inden vi når dertil skal vi omkring aftenens topskorer; det var Line der i aften holdte sin rotid i bølgerne under 40 minutter og næsten (manglede 9 sekunder) kunne holde sin læremester Mette Marie bag sig. Den indsats gav de 25 point. Med dagens andenplads er vi tilbage ved Rolf, som med indsatsen i aften udbygger sin føring - Rolf har nu 274 point og en margin på 17 point til 2. pladsen (tre  point mere end i sidste uge - det går den gale vej...). Hvis det nu bliver godt vejr og der kommer en 30 stykker i næste uge, så er der mulighed for at Rolf runder de 300 point! Den samlede 2. plads skiftede i aften ejerskab. Det er nu Nicolaj med 257 point. Nicolai fik tunet sin rotid rigtig godt ind i aften, hvis målet var at lægge undertegnede bag sig i pointtabellen (udover i tidstabellen). Forskellen mellem vores forventede rotid (altså vores handicap) var 31 sekunder. Nicolai ror i aften netop 31 sekunder hurtigere end undertegnede! Jeg har nu 256 point på tredjepladsen, og på sidste runde i næste uge fortsætter den kamp. Mette Marie landede i aften på den samlede fjerdeplads. Men med 254 point og et bedre Handicapudgangspunkt end resten af podiet, kan der meget nemt ske rokader på de nederste to pladser af podiet. Rolf skal vist fare vild til Tour de Gudenå eller noget tilsvarende for ikke (fortjent) at løbe med Handicap-guld i år.

Resultaterne ligger i vedlagte pdf.

Næste uge er som nævnt sæsonens sidste Handicap-afdeling, så mød frisk op til et godt punktum. Det er planen at vi holder fast i samme starttidspunkt 19:30. Jim kommer ikke som starter næste uge, så stort tak til Jim for indsatsen i år. Hvis der er én der ikke skal ro (hvad med dig Rolf?) eller én der kan tage en mand/kone/kæreste/søn/datter med, som vil tage tidtagertjansen er det meget velkommen. Meld lige tilbage til mig senest tirsdag i såfald!

Vedhæftede filer