Handicap 22. juni 2022

22. juni 2022 23:31 , af Anders Vejby

Efter at have rettet programfejlen som var en reminesens fra implementeringen af historisk rotid i beregning af individuelle handicaps er jeg lige ved at påstå at pengene de passer, og folk har de rigtige forventede rotider. Så nu vover vi at kigge fremad. Der var i aften oprindeligt 15 kajakker bemandet med 20 roere der kiggede fremad. Desværre kunne Ove ikke lide hvad han så, så det blev ved 14 kajakker til start. Der var fint vand i aften, så med mindre man fik indbildske balanceproblemer (som undertegnede), så kunne der gives god gas. Der var også 8 starter der gennemførte deres bedste tid denne sæson. Igen nappede Thorbjørn den hurtigste tid (23:57) for næsen af sit lead-out Behrouz & Mette Marie - med en margin på 1 sekund. Finn var tredjehurtigst i tiden 25:15. Den sidste runde blev roet til stroferne af gas og petroleum taktfuldt afbrændt af de germanske pyrotekniske virotioser. En koncert som vandt en lille håndfuld af de ellers trofaste handicaproere. Det kan jo rykke lidt på pointstillingen....som stadig er fordækt. Jeg kan afsløre at top 5 ligger indenfor 16 point, og at det ikke er de "usual suspects" der har lagt sig der, og det er ikke kun fordi Rolf er ukampdygtig.

Resultaterne finder I i vedlagte.

VIGTIGT: Tidligere annoncerede Handicap pause/ferie uger ændrer vi. Det er med dette som det er med flyafgange; grundet personalemangel lægger vi Handicap ned i ugerne 27, 28 og 29.

Derudover skal vi have fundet en ny starter - allerede fra næste uge. Jeg ved godt hvor pilen peger henad hvis ingen melder sig klar, men overvej lige om der er én oplagt person eller et par stykker som kunne tænke sig at tage sig af start og tidtagning. Det er ikke superkompliceret.

Koordinationen af brød i aften gik galt, men det skal jo ske indimellem. Hvis du har lyst at tage tjansen en uge så smid en besked på seneste Handicap opslag (her eller på Facebook). Så ingen at takke for bagværk denne uge, men til gengæld stort TAK til Jim for indsatsen som starter i - tror jeg nok - de seneste tre år.

Vi ses igen i næste uge - sidste afdeling inden sommerferien.

Vedhæftede filer