Så er Handicap sæsonen 2021 skudt i gang med 10 både til start. Der var tale om rutinerede kræfter gennem hele feltet omend ihvertfald én havde mistet en del af rutinen siden sidst. Men det må jeg jo arbejde med. Vurderet på tiderne ifht. det absolut godkendte rovand tyder det på at banen har ramt den tilsigtede længde. Her går en tak ud til Jette Bach, som stod for baneopmålingen i mandags. Hvis alt går vel bliver den nordlige bøje rykket tilbage mod kysten - det tyder på at den har ageret opankringsbøje, og er blevet trukket dobbelt så langt fra kysten som den blev lagt ud.
Der var som altid første gang fælles start - så fælles som det nu bliver når Krogsager deltager :-) I mål var der noget mere spredning over feltet, i et spænd fra 33:05 (undertegnede) og ned til Krogsager med den hurtigste tid 26:54 (måske ligger der heri en lille straf for at komme for sent til start.
I næste uge fortsætter vi i startgruppe setup'et - valgt på demonkratisk vis. Starttidspunktet for første gruppe vil være kl. 19:30 aht. sejlplanen.
Vedlagt tiderne fra i aften.