Handicap 29. juli 2026

29. juli 2026 22:26 , af Anders Vejby

Starten var helt op til kl. 19 i fare for ikke at gå, men vi endte 19:15 med at have 7 kajakker til start og det blev besluttet at det var over kritisk masse. Der var lidt buler på vandet, så ikke de hurtigste tider, men hurtigste blev dagens toer med Ellen & Jens Ole i tiden 26:41. Dernæst kom Krogsager (28:47) og Morten (29:15) lidt ramt af tvivl om egen balance. Jeg tror også vi skrev historie i aften, idet undertegnede udgik. Det kan jeg ikke mindes er sket før. Naturligvis IKKE fordi jeg kæntrede, men pga lidt rygbøvl.

Bjarke tog de 25 point, Krogsager de 24 og 23 point gik til toeren.

Aftenens største sportslige præstation (sorry for at være lidt uden for kontekst) tør jeg godt sige var AGF, der i returopgøret i Polen lavede et historisk come-back, og er viderer i drømmen om Champions League deltagelse!!! KSDH

Vi otte der deltog i aften håber at se mindst det dobbelte antal deltagere næste onsdag - ellers går vi til i blødt brød og sort kaffe! Vel mødt!