Handicap 10. September 2025

10. september 2025 21:48 , af Anders Vejby

Næstsidste runde af årets Handicap turnering blev igen en bulet affære, men vi slap for både regn og torden, som der ellers var truet med. Vi var 7 deltagere på vandet og én i sofaen. Blandt de syv på vandet, var Richard lige et smut i vandet inden start, og Max var i vandet ved den nordlige vending på anden runde, da et større bølgetog knækkede indover revlen. Så forholdene var lidt udfordrende, men også sjove. Som en verdenpremiere (tror jeg) var Rolf den hurtigste i Handicap i aften i tiden 31:56. Surfkajak og TdG fart i armene gav gevindst. Næsthurtigst blev Nicolai med rotiden 33:17, og Krogsager blev 3. hurtigst med tiden 33:37. Et og to på tid blev også et og to i point tildelingen, mens den pointmæssige 3. plads tilfaldt undertegnede.

Tak til Mette Marie for at bage lækkert brød til os i aften, og godt at se at skadespausen er ved at være ovre.

I næste uge er det sidste chance for at påvirke Handicap konkurrencen 2025. Vi starter også i næste uge kl. 18:30, og sandsynligvis igen med fællesstart, hvis ikke deltagertallet stikker helt af. Vi får se, håber vi ses!