Kontingentopkrævning 2018

12. april 2018 18:51 , af Rigmor Korsgaard

Der er nu pr. 12/4 udsendt kontingentopkrævning for sæson 2018. Opkrævningen er udsendt pr. mail til alle medlemmer, men du kan også se og betale din regning, når du er logget på hjemmesiden.

Login-oplysninger er tidligere sendt ud til alle medlemmer. Har du mistet dine login-oplysninger, så kontakt kasserer@mkc-kajak.dk, så kan vi gensende oplysningerne til dig. Har du spørgsmål til kontingentopkrævningen, kan du sende dem til samme mailadresse.

Når du er logget på, står dit navn på en 'knap' øverst til højre. Klikker du på den, kan du komme videre til 'mine regninger'. Herfra kan du betale din kontingent med betalingskort direkte fra hjemmesiden. Betalingen foregår som i enhver anden webshop ved at du indtaster dit navn, kortnummer mv. i et sikkert indtastningsvindue. Du har mulighed for at gemme dine kort-oplysninger.

Fristen for betaling af kontingentet er 14 dage, dvs. senest den 26. april.